Hus info:
  Hus nr.: 3399
  Område: Blåvand
  Personer: 6
  Soverum: 3
  Husdyr tilladt:
  Rygning tilladt:
  Havudsigt:
  Areal: 50 m2
  Opført: 1932
     
Udstyr
  Swimmingpool:
  Spabad:
  Sauna:
  Opvaskemaskine:
  Microbølgeovn:
  Fryser:
  Vaskemaskine:
  Tørretubler:
  Barnestol:
  Barneseng:
  Tv:
  Parabol/kabel:
  Internet
  Brændeovn:
  Varmepumpe
 
Afstande:
  Hav / sø: 50 m
  Indkøb: 800 m
Udlejer:
  Udlejer: Ester Harpøth
 
Udlejer har udlejet dette hus her
på portalen siden august 2023

Sommerhus 50 m. fra Vesterhavet og stor sauna med panoramavinduer.




Kontakt udlejer

Find flere sommerhuse i Danmark her.


Husbeskrivelse:

Charmerende lille sommerhus i træ og med fantastisk beliggenhed på stor naturgrund med lille fyrretræsskov, der giver læ for vestenvinden. Ligger tæt ved havet med udsigt til klitrække og direkte adgang til den skønneste strand. Derudover er der fri adgang til vores store luksus sauna. Vi har desuden et hus mere til max. 4 personer på grunden, som kan lejes selvstændigt eller sammen med dette, hvis man er en stor familie eller flere familier sammen.

Huset er fra 1932 og er bevaret i den oprindelige stil uden moderne faciliteter. Der er tre soveværelser, alle med dobbeltsenge. Der er en ret stejl trappe til to værelser på 1.sal, hvor der udover dobbeltsengen også er en enkeltseng på hvert værelse. I et tidligere værelse i stueetagen er der indsat brusekabine, toilet og håndvask. Derudover er der et udendørs toilet i forlængelse af garagen og en udendørs bruser. Stuen opvarmes udelukkende med brændeovn, som lynhurtigt kan varme både stue og det tilstødende værelse op. Der er intet fjernsyn, men en rigtig god internetforbindelse, så man kan nemt streame film og se TV på sin medbragte computer eller tablet. Der er en radio, men hvis man vil høre god musik, anbefales det at medbringe sin egen Bluetooth højtaler og bruge sin telefon. I køkkenet er bordpladen blevet hævet og der er isat nye skuffeelementer. Der er gaskomfur, køle/fryseskab, mikroovn og et rummeligt spisekammer

Sætter du pris på naturen og de smukke omgivelser frem for luksus er dette stedet for dig. Der er fred og stilhed, mange forskellige fugle, egern og harer og af og til kommer et rådyr forbi. Og vil du i havet, smutter du bare til stranden iført badetøj og med et håndklæde over skulderen.

Ophold i dette hus giver endvidere gratis adgang til svømmehal og badeland i Sportspark Blaavandshuk.



Bedømmelser:
Der er endnu ingen bedømmelser på denne feriebolig. Afgiv din bedømmelse



Placering på kort:


Lejepriser:
Esc for at lukke