Udlejningsbureauer
 
 
 
Sommerhusudlejning

Nogle gange er turen bare nødt til at gå sydpå


Jo, der er dejligt i Danmark. Men det er godt nok også dejligt at komme en tur udenfor Danmark. Du ved, det med at opleve en anden kultur. Møde nye mennesker. Smage nye smage, tage på uforglemmelige oplevelser og bare for alvor slappe af. Når ferien bliver afholdt i det danske, kan vi nemt glemme faktisk at holde ferie.

Det er lidt som om, at vasketøjet stadig skal vaskes, gulvet stadig skal gøres rent, og bilen stadig skal skinne. Vi når ikke at for alvor få fri. ferie handler til gengæld om at komme helt ned i gear. Lade op. En tur i sommerhus i Danmark kan være skønt, men det kan en tur ned til spansk strand, vin og tapas altså også. Ender du med at blive fristet efter en feriebolig i det spanske land, efter du har læst denne artikel, så besøg dette link: https://www.feriebolig-spanien.dk/Lloret-De-Mar

Lloret de Mar



Du danske sommer, jeg elsker dig

Vi danskere er ret heldige. Vi har den skønneste sommer her hjemme. Især hvis vi er heldige med vejret. Er vi heldige og får solskin og lune temperaturer hver eneste sommerdag, er der ikke noget bedre end en tur i sommerhus. Det kunne være et sommerhus langs den jyske vestkyst, hvor du nemt kan hoppe en tur i Vesterhavet - en morgendukkert efterfulgt af en dejlig kop kaffe på terrassen blandt den skønne natur. Det kan også være et sommerhus i det nordlige Sjælland. Måske Vig eller Tisvilde? Måske du nyder en tur i sommerhus i ren Morten Korch-stil på Fyn? Eller tager et smut til det lidt mere eksotiske og alt for hyggelige Bornholm - Danmarks solskinsø nummer et.

Én ting er sikkert: vi er heldige med vores skønne danske kultur af ren hygge og sommerhus. Til gengæld er en anden ting næsten også sikker: vi har desværre ikke uendelige dage med solskin og dejligt varme temperaturer. Nej, til en dansk sommer hører også regn til. Måske endda også lidt blæst. Altid også godt med torden og lyn. Måske vi er heldige og får en sommer uden, men så starter vinterhalvåret, hvor der ikke er varmt nok til et smut i Vesterhavet. Af disse årsager er der god grund til at tage et smut lidt længere sydpå end Henne Strand ved Esbjerg, eller måske Rømø. Nej, vi skal endnu mere sydpå. Derned hvor vi er sikre på at der altid er varmt. Der hvor der er uanede mængder pools, hvide sandstrande og lækker mad.

Eviva España

Siden 1960'erne har de danske turister valfartet til Spanien. Engang var det grisefester og Sangria i litervis, i dag er det iskold spansk rosé og tapas i lange baner. Der var engang, hvor det helt store hit var all inclusive. Det der med, at du ikke engang behøver at forlade hotellet. Du skal bare i kø til buffeten og smide et håndklæde på liggestolene i tids nok.

I dag er tendensen til gengæld at holde ferie på en mere autentisk måde. I stedet for hoteller lejer vi os ind på skønne ferieboliger. En feriebolig hvor vi selv er herre over turen. Vi kan tage en tur i supermarked og selv stå for maden de dage, vi bliver hjemme ved poolen. Vi kan tage på autentiske og lækre spanske restauranter, når vi har lyst til det. Vi kan tage på stranden, eller måske en dagstur eller to ud i den skønne spanske natur?

Et eksempel kunne være en lækker feriebolig i Lloret de Mar, et af de mest populære turistmål i Spanien. Her bor der små 35.000 personer, men faktisk kommer flere end én million turister forbi hvert eneste år. En så stor mængde turister kan umuligt tage fejl. Du har en gennemsnitstemperatur på over 30 grader om sommeren. Du har det skønne, lune Middelhav, du har hvide sandstrande, havn, shopping, restauranter og endda en yachtklub. Du kan tage på dagstur til Barcelona, måske endda på en vinsmagning. Er du til lækker mad, kan du besøge en af Spaniens mange Michelinrestauranter i dette spanske område. Er du til fest og farver så tag et smut ind i det festlige natteliv inde i Lloret de Mar. Det er et sted der har en helt masse at byde på.