Udlejningsbureauer
 
 
 
Sommerhusudlejning

Tag hunden med i hundeskoven


Er du en af de mange der vælger at holde ferien i et sommerhus, så er du med stor sandsynlighed også hundeejer. Sommerhusferie er en foretrukken ferieform blandt hundeejere. Og med god grund. En tur sommerhus giver dig mulighed for at tage familien firbenede ven med på ferien - en mulighed du ikke har, hvis du vælger en chartertur til sydens sol og sommer.

Et ophold i et sommerhus giver dig mulighed for at være tæt på naturen og indbyder til lange gåture i skov og til strand. Noget især din hund vil elske.





Når du har din hund med ud i naturen, så skal du altid have denne i snor. Hunde er af natur et jagtdyr, så der kan nemt opstå uheldige situationer. Hunden kan være potentiel farlig og skræmmende for andre mennesker og for de mange sårbare dyr der findes i naturen, eksempelvis fugle og harekillinger.

På stranden gælder samme regler i sommerhalvåret fra april til september. Til gengæld må du gerne lade hunden løbe frit på stranden i vinterhalvåret fra oktober til marts. Selvfølgelig altid med opmærksomhed på lokal skiltning og med hensyntagen til andre mennesker, som opholder sig på stranden. Som udgangspunkt skal du altid have fuld kontrol over din hund, uanset hvor du lufter den.

Som en del af hundens træning kan det være en god idé at besøge en af landets mere end 400 hundeskove. En hundeskov er som regel et stort indhegnet område, hvor du frit kan lade hunden løbe rundt uden snor. En del hundeskove tilbyder også agilitybaner, hvor du kan træne diverse øvelser med hunden, så som balancebom, højdespring og vipper.

Det er gratis at benytte sig af hundeskovene og der er med stor sandsynlighed en lokaliseret tæt på enten din bopæl eller dit lejede sommerhus. Du kan finde en oversigt over alle danske hundeskove på hjemmesiden www.hundeskove.dk. Her kan du ligeledes finde detaljerede beskrivelser at faciliteterne og reglerne i skoven, samt bedømmelser fra andre hundeejere.

Desuden findes oversigten også som en app som kan downloades i appstore. Med appen er det super nemt at finde nærmeste hundeskov ud fra gps-koordinater og du har ydermere mulighed for at tage billeder og dele dem med andre hundeejere.